selma Træ

Udviklingsprocesser

Dråbecitatet til højre er en udmærket metafor for hvordan vi arbejder med udviklingsprocesser.

 

Der er nemlig tale om processer, hvor den enkelte/parret/arbejdsgruppen kan bruge os til at re-etablere/forstærke kontakten til at være som dråben i havet: i sit rette element, adskilt og dog en del af et hav.

 

De individuelle processer tiltrækker mennesker som ønsker en stærkere kontakt til værdier, spiritualitet, konkrete opgaver og den kreativitet disse fordrer. Det er ofte mennesker, der er nysgerrige på egne dynamikker og mønstre: Hvordan de er dannet og hvad de betyder for tanker/følelser og relationer og som ønsker at bryde mønstre som er dannet gennem en tidligere nødvendig tilpasning til ydre forhold.

 

Par processerne har ofte til mål at styrke indsigten i grundlæggende mønstre, som kan forstyrre kontakten til partneren. Par terapi handler derfor om at bringe begge i kontakt med egne gode intentioner og værdier.

I arbejdet med arbejdsrelateret stress er inddragelse af partneren også relevant, da sådanne belastningsreaktioner skaber uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der forstyrrer en reel kontakt med partneren.

 

Organisatoriske processer udspringer af ønsket om en mere optimal måde at arbejde sammen på i forhold til at løse aktuelle udfordringer. Årsagen kan være ydre påvirkninger, der skaber pres for forandringer, eller det kan være interne forhold som ændrede forretningsmæssige mål eller en ukonstruktiv arbejdskultur.

 

Relevante link

selma personale

Citat

Hvordan hindrer man en dråbe i at udtørre?

Man lader den forblive i havet.

til toppen