Kommunikation præget af det modsætningsfyldte i ulige magtpositioner, kan være medvirkende årsag til arbejdsrelateret stress og dermed skade helbredet.
Doublebind: Når mennesker befinder sig i arbejdsmæssige sammenhænge karakteriseret ved skæve magtforhold, manglende reel indflydelse og underlagt kommunikation, der ofte foregiver noget andet, er der mange kvalitative træk fælles med det som Gregory Bateson har beskrevet som ”doublebind”. At befinde sig i situationer præget af doublebind kan være ekstremt psykisk belastende.
Doublebind refererer bl.a. til et bestemt kommunikationssystem, hvor personen/personerne underlagt dette sanser/oplever situationen væsentlig forskellige fra f.eks. praksis og det, der kommunikeres i situationen.
Et eksempel kunne være at stå overfor en person, der underkender dig, men smiler: du bliver ”dobbeltbundet”, idet sansning og situationen ikke matcher.Et andet eksempel kunne være en organisation, der har ”dialog” som en værdi, men hvor medarbejderne ikke oplever at blive hørt i det daglige.
Doublebind er også at blive bragt i situationer, hvor enhver handling ville kunne fremstå som et væsentligt svigt af egne værdier: I forhold til ikke at kunne lytte til og udtrykke egen sansning/oplevelse uden væsentlige tab og derfor være nødsaget til underlægge sig situationen, der også er et tab nemlig af en voksenposition, hvor man udtrykker sig ligeværdigt.
Oprindeligt blev fænomenet double-bind introduceret i forbindelse med skizofreni i forbindelse med at barnet i sin tidlige tilknytning til forældre/omsorgspersoner mødte utvetydige/dobbelte signaler og derfor ikke kunne finde en relevant respons. Et eksempel på dette kunne være, at omsorgspersonen før en fysisk afstraffelse af barnet siger: ”Nu skal du jo ikke opfatte dette som en straf”, hvilket efterlader barnet i en splittelse mellem egen oplevelse/sansning/virkelighed og sproget/defineringen af virkeligheden fra den mere magtfulde. Et ofte hørt eksempel på en arbejdsplads er en medarbejder, der gør opmærksom på svigt i systemet overfor borgere til sin leder, hvor denne f.eks. siger til medarbejderen, at denne ”ikke skal over-involvere sig”. Eller en tidligere stress-sygemeldt, der har reageret på svagheder i systemet bliver en, der nu betragtes som ”særlig sårbar”.
De modsigende udsagn/signaler forstærkes i asymmetriske relationer/ulige magtforhold: mellem barn – voksen og mellem arbejdsgiver – arbejdstager. Fordi den mindre magtfulde, underlagt den andens magt ikke har samme valgmulighed. For den, der er i den ikke-magtfulde position: barnet eller arbejdstageren kan modsigende/double –bind kommunikation virke ekstremt psykisk belastende og kan fremkalde frygt, panik, raseri mm.
En ledelsesstil, der f.eks. er karakteriseret ved doublebind, skaber tvetydighed, ambivalens og situationer, hvor enhver handling/tanke/følelse hos medarbejderen vil forekomme svær at leve med for denne: ”hvis jeg følger ledelsen/majoriteten ukritisk mister jeg mine værdier, hvis ikke bliver jeg regnet for ”nærtagende”, ”besværlig”, ”negativ” ”sårbar” og risikerer at miste mit job.
Over længere tid er der meget, der tyder på, at dette medfører patologiske reaktioner: fysiske og/eller psykiske sygdomme. Stress kan derfor betragtes som et fænomen, der via mange komplekse forhold bl.a. har som resultat, at den ramte har mistet kontakt til egne værdier af både menneskelige/personlige og faglige karakter.
Arkiveret under: Generelt -
Af Julius Nørbo
Tilføj kommentar »
