DJØF har lavet en undersøgelse, der viser at hver 4. med stress og psykiske lidelser bliver mere syg af fraværssamtaler / sygesamtaler.
Der henvises til, at fraværssamtaler for det første ikke egner sig til psykiske forhold som f.eks. arbejdsrelateret stress, idet arbejdsrelateret stress også er relateret til kvaliteten/kompetencer hos ledelsen.
På Selma møder vi mennesker med reaktioner på arbejdsrelateret stress i form af: Søvnforstyrrelser, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder og manglende kontakt til at have værdi som menneske personligt/fagligt. Afhængig af reaktionernes alvor er den eneste vej ud af stressen at få restitueret nervesystemet gennem behandling, ro/struktur og at være i sammenhænge med nærvær og omsorg.
Dette er almenviden og dokumenteret viden indenfor trauma-området. Vi konstaterer at disse mennesker alligevel indkaldes til samtaler med ledelse og HR-folk nogen gange efter et par dages sygdom, og skal møde op til mulighedserklærings-møder o.lign. Det som man risikerer er, at re-traumatisere disse mennesker med en forværring af deres tilstand, der i værste fald, på sigt kan blive kronisk. I en traumatiseret tilstand er man ikke i stand til at fortælle, hvilke mål man har for sit liv aktuelt og på sigt, for det er netop det, man har tabt kontakten til. Man kan få en alvorlig stress-ramt eller PTSD-ramt til enten at skrive under på hvad som helst og/eller gå ind i en depression, navnlig da magtforholdet ledelse-medarbejder ikke er ligeværdigt.
Hvad der var mere hensigtsmæssigt for mennesker ramt af stress og også samfundsøkonomisk, var at enhver sygemelding, der er relateret til arbejdsrelateret stress indebar samtaler med ledelsen det pågældende sted – gerne med inddragelse af eksterne konsulenter indenfor psykisk arbejdsmiljø – med henblik på at gøre ledelsen ansvarlig for truende nedslidning af medarbejderne. Målet skal være at der bliver iværksat konkrete aktiviteter for, at dette ikke fortsætter. Bl.a. fordi arbejdsrelateret stress ikke er et individuelt problem og fordi en del mennesker også bliver syge af ledelse, der fungerer uden rette viden og i værste fald uden empati/omsorg for sine ansatte.
Arkiveret under: Generelt -
Af Birgitte Nørbo
Tilføj kommentar »
Den narrative tilgang i arbejdet med mennesker, giver frihed fra kategoriseringer og ekskludering og medfører nye indsigter og handlemuligheder.
En sten kan ikke flyve, Morlille kan ikke flyve, ergo er Morlille en sten!” … Citat af den skotske filosof David Hume (1711-1776), fra Holbergs “Erasmus Montanus”
Ovenstående måde at slutte på om mennesket kunne nemt oversættes til dominante magtfulde måder at beskrive mennesket på i vores tid:
“Et menneske kan ikke arbejde ergo skal det aktiveres til arbejde”, en populær og magtfuld slutning, der indtil nu har kostet samfundet milliardbeløb i forbindelse med aktivering. Ved at kategorisere så hårdt og entydigt bliver mennesket reduceret til arbejdskraft.
“Et menneske forekommer trist og har gennem en test på 10 spørgsmål scoret til en depressionsdiagnose, er altså depressiv og skal have medicin”. En slutning, der også koster samfundet store summer. Hvis slutningen derudover ikke fører til mere dialog, opfølgning, netværks- og familiearbejde efterlader den et menneske, der identificeres med sygdom, som kan få meget svært ved at identificere sig med andre historier om sig selv.
“Lille-Peter er urolig ergo har han ADHD/adfærdsforstyrrelser” Læs mere…
Arkiveret under: Generelt -
Af Birgitte Nørbo
Tilføj kommentar »
Der er sket meget med holdningerne til at frekventere psykologer gennem tiden, fra at have været tabu til noget, der er mere almindeligt at tale om.
Alligevel støder jeg ofte på forestillinger om, at den, der frekventerer en psykolog ”har et problem”, er ”underlig” eller ”syg”.
Virkeligheden er imidlertid langt mere nuanceret:
- Nogle frekventerer psykologer, fordi de ønsker hjælp til at forfine deres kontakt til andre mennesker eller/og for at blive bedre mennesker. Adskillige betaler endda selv for det.
Læs mere…
Arkiveret under: Generelt -
Af Birgitte Nørbo
Tilføj kommentar »
Dehumanisering refererer bl.a. til en lederstil eller organisationskultur, der resulterer i, at du er i konstant tvivl om egne faglige og menneskelige værdier.
Dehumanisering fører til tab af essentielle menneskelige værdier, og er en følge af en længerevarende tilstand, hvor du mistænker, revurderer og er i tvivl om dine grundlæggende faglige og menneskelige værdiger.
Inspirationskilden til at forstå stress i sammenhæng med ”dehumanisering” er Nadja Prætorius og hendes beskrivelser heraf i bogen ”Stress det moderne traume”.
Læs mere…
Arkiveret under: Generelt -
Af Birgitte Nørbo
2 Kommentarer »
Svend Lings, overlæge, kalder psykologhjælp for “et modefænomen” og savner beviser for, at psykologernes indsats virker. Useriøst og populistisk program på DR.
Svend Lings: “Psykologer burde skaffe noget dokumentation i stedet for at tømme de offentlige kasser”, siger han til Jyllands-Posten.
Svend Lings støttes af lægelig direktør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital, som mener, at psykologsamtaler kan skade mere, end de gavner. Han er især kritisk over for psykologisk krisehjælp.
(http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/27/062243.htm)
Der er altså tilsyneladende noget helt galt med psykologers faglighed, økonomiske ansvarlighed og samfundssind, kunne man komme til at tænke.
Et så markant synspunkt, der kriminaliserer en hel faggruppe og miskrediterer de mennesker, der bruger psykologhjælp baseres vel på dokumentation og grundige analyser ? Kunne man forvente. Man kunne især forvente det bl.a. af de læger, der markerer sig her og netop savner dokumentation fra psykologer, men da også af journalisterne på DR og JP.
Læs mere…
Arkiveret under: Generelt -
Af Birgitte Nørbo
Tilføj kommentar »
Kommunikation præget af det modsætningsfyldte i ulige magtpositioner, kan være medvirkende årsag til arbejdsrelateret stress og dermed skade helbredet.
Doublebind: Når mennesker befinder sig i arbejdsmæssige sammenhænge karakteriseret ved skæve magtforhold, manglende reel indflydelse og underlagt kommunikation, der ofte foregiver noget andet, er der mange kvalitative træk fælles med det som Gregory Bateson har beskrevet som ”doublebind”. At befinde sig i situationer præget af doublebind kan være ekstremt psykisk belastende.
Doublebind refererer bl.a. til et bestemt kommunikationssystem, hvor personen/personerne underlagt dette sanser/oplever situationen væsentlig forskellige fra f.eks. praksis og det, der kommunikeres i situationen.
Et eksempel kunne være at stå overfor en person, der underkender dig, men smiler: du bliver ”dobbeltbundet”, idet sansning og situationen ikke matcher.Et andet eksempel kunne være en organisation, der har ”dialog” som en værdi, men hvor medarbejderne ikke oplever at blive hørt i det daglige.
Doublebind er også at blive bragt i situationer, hvor enhver handling ville kunne fremstå som et væsentligt svigt af egne værdier: I forhold til ikke at kunne lytte til og udtrykke egen sansning/oplevelse uden væsentlige tab og derfor være nødsaget til underlægge sig situationen, der også er et tab nemlig af en voksenposition, hvor man udtrykker sig ligeværdigt.
Læs mere…
Arkiveret under: Generelt -
Af Birgitte Nørbo
Tilføj kommentar »
Stressede mænd risikerer at dø for tidligt, selvom de i øvrigt lever sundt.
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser at stressede mænd har en 30 % højere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med mænd som ikke er stressede. Desuden har stressede mænd under 55 år mere end to gange forøget risiko for at dø af en hjertesygdom, mens dette ikke gør sig gældende for ældre stressede mænd. De øvrige livsstilsfaktorer som sund mad og motion kan ikke opveje at sammenhængen mellem stress og dødelighed er mest udtalt for yngre og midaldrende mænd. Undersøgelsen viser også at tilsvarende sammenhæng mellem stress og død ikke gør sig gældende for kvinder. Tværtimod ser det ud til at stressede kvinder har en lidt lavere risiko for at dø af kræft.
De meget interessant data stammer fra Østerbroundersøgelsen, som er en befolkningsundersøgelse, hvor ca. 12.000 københavnske mænd og kvinder er fulgt med henblik på deres sundhed og sygelighed siden slutningen af 1970erne. Deltagerne blev i 1981-83 spurgt, om de følte sig stressede og i givet fald, hvor ofte de var stressede. Omkring otte procent oplyste, at de havde en dagligdag præget af stress.
Det er forsker Naja Hulvej Rod fra Syddansk Universitet der påviser de videre følger af stress i forhold til dødelighed. Årsagen kan findes i at stress påvirker risikoen for at udvikle sygdom, da stress medvirker til ændringer i immunforsvaret, det hormonelle system og ændringer i sundhedsadfærd.
Desuden kan stress påvirke prognosen af allerede opståede sygdomme, hvorved sammenhængen mellem stress og dødelighed blandt mænd kan forklares. En af forklaringerne på en overdødelighed af luftvejslidelser blandt stressede mænd skyldes muligvis at stressede mænd ryger mere end mænd, der ikke er stressede.
En forklaring på at den lidt lavere risiko for at dø af kræft blandt stressede kvinder kan være, at stress har en hæmmende virkning på produktion af det kvindelige kønshormon østrogen og dermed kan føre til en lavere forekomst af østrogenafhængige kræftformer som f.eks. brystkræft.
Arkiveret under: Generelt - Tags: Livsstil, Stress, Sundhed, Sygdom.
Af Julius Nørbo
Tilføj kommentar »
