Uddybende om stress

Mennesker, der har været udsat for kraftige arbejdsbelastninger, kan udvikle samme symptomer som mennesker, der har været udsat for overgreb og traumatiske hændelser.

 

selma’s stressbehandling er inspireret af psykolog Nadja Prætorius, der definerer 3 forskellige typer af stress:

• Arbejdsrelateret akut stress.
• Arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom.
• Arbejdsrelateret ydrestyret dehumanisering.

  

Arbejdsrelateret akut stress opstår typisk for mennesker, der i en kortere periode har stået overfor meget høje præstationskrav, f.eks. som følge af deadlines eller omlægninger af arbejdsgange, med forhøjet produktion af adrenalin og cortisol til følge.

Hvis stressniveauet ikke aftager, f.eks. fordi arbejdsmængden fastholdes eller der opstår nye produktionskrav, så krop/psyke ikke får mulighed for at restituere, er der risiko for at udvikle traumatisk stress-syndrom, der minder om Post-traumatisk stresssyndrom. Forskellen er blot, at det ikke er en enkeltstående hændelse, der udløser traumet. Dette kan gøre det vanskeligt for den traumatiserede og omverdenen at erkende, at der er tale om en problematik, som knytter sig til en bestemt kontekst. Den traumatiserede vil derfor ofte blive diagnosticeret med depression – eventuelt efter en periode med sygefravær og følelser af ikke at kunne magte sine arbejdsopgaver. Stress bliver ofte individualiseret, hvorved konteksten/virksomheden mister muligheden for at bruge situationen konstruktivt. 

I forhold til både arbejdsrelateret akut stress og traumatisk stress-syndrom sikrer et intensivt behandlingsforløb muligheden for en tilbagevenden til arbejdspladsen. 

Det er imidlertid vigtigt, at arbejdspladsen samtidig er villig til at anvende den viden/erfaring, som den stressramte er udtryk for. Der vil være arbejdsmæssige forhold, som skal justeres – til gavn for såvel den enkelte som for arbejdsteamet og organisationen i sin helhed. 

Arbejdsrelateret ydrestyret dehumanisering er udtryk for gennemgribende traumatiserende forhold i det psykiske arbejdsmiljø, hvor flere parametre over længere tid har været til stede samtidigt, som f.eks.: høje præstationskrav, omstruktureringer, manglende tid til implementeringer af nye arbejdsgange, fravær af anerkendelse for arbejdet, dårlig ledelse, eksklusion fra egen faglighed og menneskelig værdi, eksklusion af fællesskabet. Undersøgelser tyder endvidere på, at disse faktorer også medfører en forøget risiko for mobning. For personer, der har været udsat for arbejdsrelateret ydrestyret dehumanisering, er en tilbagevenden til arbejdspladsen problematisk og fordrer i alle tilfælde væsentlige løsninger på de underliggende årsager.