
En sund tilstand for krop og psyke er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem aktivitet/bevægelse og ro. Stress kan bringe mennesker i en situation, hvor krop og sind konstant er på overarbejde og derved bliver ”fastfrosset overspændt”. En tilstand, som det ofte – og vel at mærke ved systematisk daglig disciplin/træning - tager minimum 4 – 8 uger at komme ud over.
selma tilbyder individuelle behandlingsforløb samt internatophold og ”ambulante” gruppeforløb.
Gennem de individuelle forløb støttes den stressramte i at iværksætte en fast og kontinuerlig struktur i hverdagen med et indhold, hvor der arbejdes med både krop/motion, kost og med de øvelser, som udvikles i samarbejde med selma’s behandler(e). Et internatophold har et tilsvarende indhold og er for mennesker der har svært ved selvstændigt at iværksætte og opretholde et sådant nyt mønster.
Internatophold veksler indholdsmæssigt mellem hvile/restituering og aktivitet for at genoprette en sund balance, ligesom der veksles mellem at være alene og sammen med andre. Der arbejdes med krop/motion, kost, med øvelser og meditation baseret på mindfulness-principper og -teknikker.
Samtidig undervises i neuropsykologiske og biologiske processer, og effekten af forløbet er, at deltagerne får en ny viden og erfaring, der kan gøre det muligt at forholde sig eksternaliserende til stress, samt får træning i at opretholde en hverdag, der indeholder stresshelende og -forbyggende elementer, der efterfølgende kan praktiseres derhjemme. For nogle mennesker er det tillige meget vigtigt at møde og udveksle erfaringer med andre, der har været i lignende situationer, for at kunne forlade oplevelsen af, at stressen kun er relateret til det personlige.
En arbejdsnarkoman er ofte for doven i forhold til at tage tiden til at rense sindet og være nærværende.